Sådan redder en Hvid Skjorte dine Tøjkriser
Jeg ønskede et simpelt outfit til afslutningen af min uddannelse. Jeg ville gerne gøre noget særligt ud af mit outfit, da det var min sidste eksamen, og min familie ville komme og fejre mig. Ugen forinden havde jeg købt sorte sleepers fra Arket, som jeg vidste, jeg ville have på til min afsluttende eksamen. Jeg havde en lille tøjkrise, fordi jeg ikke kunne beslutte mig for, hvilken trøje jeg ville have på. Jeg vidste dog, at jeg ville tage mine sorte bukser på fra Arket.
Derfor gik jeg på jagt på internettet for at finde den rette top eller bluse, som jeg kunne bære. Jeg ville ikke bare købe for at købe; jeg ønskede at finde et stykke tøj, jeg kunne bruge i flere forskellige outfits og også på min kommende ferie. Jeg bruger Instagram rigtig meget til at finde inspiration, og jeg gennemsøger de profiler, jeg finder inspirerende. Nedenfor kan I se mine screenshots fra min søgning efter inspiration.
Jeg forelskede mig i den cremefarvede top, som Sille Buchmann har på i en reel, og jeg begyndte at lede efter en lignende top. Denne top var dog ikke til at finde, da det var en gammel sag fra Sæurs. Jeg har fulgt Frederikke og Sidsel længe, og de er mine store inspirationskilder. Derfor fandt jeg frem til en hvid skjorte som jeg bestilte hjem fra COS's hjemmeside sammen med en hvid top.






Jeg er blevet så glad for den hvide skjorte, og i det her sommervejr er den perfekt sammen med mine løse shorts. Den hvide skjorte bliver helt klart min go-to, når jeg skal noget og vil dermed redde mange tøjkriser. Den kan bruges til alle mine bukser og shorts, hvilket jeg prioriterer højt, når jeg køber nyt. Jeg havde egentlig besluttet mig for, at jeg ikke skulle have skjorter i min garderobe mere, men nu er jeg overbevist om, at jeg skal have flere skjorter. Højt på den liste er skjorten fra Teira1996, som også kan tages i brug, når temperaturen sænkes.
Hvordan er jeres forhold til skjorter?
Knus fra Frederikke<3